Ishøj Kommune

Slut med tyveri af inventar i Lind & Risørs nybyggede huse i Karlslunde – SmartGuards indvendige detektorer giver den afgørende præventive effekt

På én weekend kunne tyve tømme flere huse for køkkenskabe, parketgulve og hårde hvidevarer. Flere præventive tiltag virkede ikke, så Lind & Risør fik installeret indvendige detektorer i husene. Det hjalp, og indflytterne undgår at få udskudt deres indflytning pga. ubudne gæster. Lind & Risør har en byggeplads med en effektiv overvågning – og fleksibel døgnservice hos SmartGuard.

Overvågningskameraer på containerne og vagtordning var ikke nok til at forhindre hærværk og indbrud på byggepladsen i Karlslunde, hvor Lind & Risør opfører nye huse. Bølger af indbrud havde generet håndværkere, byggelederen og indflyttere ad flere omgange. Og det var ikke så lidt, der blev stjålet. Inventar fra op til 6 huse kunne forsvinde i løbet af blot en enkelt weekend. En af gangene blev et vindue endda smadret i et af husene, så tyvene kunne få fat i en sækkevogn derinde for at køre en stjålet pladevibrator, som havde stået udenfor, væk. Så det var omfattende tyverier.

Smadrede ruder, stjålet “snedkerpakke” og skuffede indflyttere

Personalet mødte ind om morgenen til smadrede ruder, stjålne garderobeskade, indvendige døre, gulve og køkken- og badinventar. Den såkaldte “snedkerpakke” var et eftertragtet mål for de ubudne gæster. Derudover hårde hvidevarer. Lind & Risør er stoppet med at offentliggøre, hvornår husene er indflytningsklar, fordi tyvene tydeligvis ved, at der er hårde hvidevarer i husene lige op til en overtagelse.

– Vi har egne kameraer på containerne, så det var ikke dér, tyverierne skete, det var ved husene, hvor vores kameraer ikke kan dække 100 %, og hvor tyvene havde udset sig inventaret, siger byggeleder Morten Christoffersen, Lind & Risør.

– 10-20 indbrud om måneden i bølger blev jo et kæmpe problem, og vi var nødt til at udvide vores overvågning, fortsætter Morten Christoffersen.

Indvendige detektorer, vagtordning og fleksibel døgnservice

Det er svært at kameradække en stor byggeplads som den i Karlslunde fuldstændigt, uden der er uhensigtsmæssigt mange kameraer, og målet var ikke at fange tyvene – det var at forhindre indbrud i husene. Derfor rådede SmartGuard Lind & Risør til at få opsat indvendige detektorer i selve husene, som supplement til Lind & Risørs egne kameraer. De indvendige detektorer sidder på ruderne og reagerer på bevægelse inde i husene. Nu mødes ubudne gæster af synlige detektorer og information om vagtordning, og det har hjulpet over al forventning.

SmartGuard er til rådighed hele døgnet, så det er muligt for håndværkerne at få afbrudt detektorerne ved behov i weekender, helligdage og efter normal fyraftenstid. Det giver en vigtig fleksibilitet i forhold til arbejdstider i byggeprocessen. Hvis håndværkerne skal arbejde om aftenen eller på skæve tidspunkter, kontakter de SmartGuard, som kan slå overvågningen fra. Man kan ikke bestille en “frakobling” på forhånd, men først når man står på stedet og skal ind. Så kan der heller ikke opstå misforståelser eller tidspunkter, hvor der ikke er overvågning, hvor der skal være det.

Og følerne i husene virker! Det erfarede byggelederen selv en dag …

– En dag mødte vi ind for at arbejde på Kristi Himmelfartsdag, en torsdag, og vi tænkte, at systemet jo nok bare troede, det var en helt almindelig torsdag, og at der derfor ikke ville være alarm på i det pågældende tidsrum, så vi gik bare ind, og så aktiverede vi jo detektorerne, og vagten stod her prompte. Men det viser jo bare, at der virkelig er overvågning på, når det ikke er en almindelig arbejdsdag, og det er jo så effektivt, som det kan være. Jeg sørger af samme årsag også for at fortælle håndværkerne, at hvis de skal arbejde i fx weekenden, så skal SmartGuard have besked om at slå detektorerne fra. Vi har god nytte af SmartGuards døgnservice, fortæller Morten Christoffersen.

Der var indbrud en enkelt gang efter installationen af indvendige detektorer, og vagterne stod hurtigt på stedet, tyvene stak af og nåede ikke at få noget med sig, og Lind & Risør har ikke været plaget af indbrud siden.

Indflytninger til tiden og god kundeservice

– Aftalen med SmartGuard er meget tryg og fleksibel. Den passer til vores behov, og den virker jo tydeligvis præventivt på indbrud, afslutter Morten Christoffersen.
Det er trygt for alle parter, at indflytningerne ikke skal udskydes, og at helt nye ruder ikke smadres og spritnyt inventar stjæles. Og så er det god kundeservice over for Lind & Risørs kunder, at byggepladsen er sikret maksimalt.

– 10-20 indbrud om måneden i bølger blev jo et kæmpe problem, og vi var nødt til at udvide vores overvågning, fortsætter Morten Christoffersen.

Lind & Risørs udfordring:

  • Hærværk og indbrud i husene på byggepladsen.
  • De nye indflyttere fik ved indbrud udskudt overtagelsen af husene.

Installation af indvendige detektorer med vagtordning og døgnservice:

  • Indvendige detektorer i ruderne i husene og vagtordning sørger for præventiv overvågning. Dertil fleksibel døgnservice.

Løsningen er en stor succes for Lind & Risør:

  • Ingen ubudne gæster på byggepladsen eller i husene.
  • Hurtig udrykning med vagter, hvis detektorerne aktiveres.
  • De nye indflyttere kan overtage deres huse til tiden.