I denne uge er det kommet frem, at Politiet er lykkedes med at montere kameraer på kun 3 broer ud af 30 tiltænkte i Danmark. Dette er sket som en reaktion på de stenkast der første gang fandt sted i august 2016.

Det er nu mere end 2 år siden at dette dræbte en kvinde og invaliderede manden som kom kørende i deres bil på en Fynsk motorvej. I perioden siden har der været mere end 20 anmeldelser med stenkast om måneden!

Med den arbejdsbyrde politiet mange steder trækker efter sig, er det mig simpelthen ubegribeligt at Politiet vælger at lade en så “simpel” opgave som at sikre disse broer, være noget man selv vil forestå, frem for at anvende en af sikkerhedsbranchen mange profesionelle aktører.

Når jeg siger simpel er det ikke fordi det er “bare lige”, men fordi jeg ikke kan se at det er en opgave som er af politimæssigt karakter og nødvendighed. Jeg vil omvendt sige, at skal Politiet til at overvåge broerne, hvornår skal de så også holde øje med juvelerer, tankstationer, diskoteker, gågader mm. og hvor skal ressourcerne tages fra, de er vidst knappe nok i forvejen.

Der er simpelthen behov for at Politiet finder ud af, at arbejde tættere sammen med de aktører der kan levere de ydelser der ikke kræver “Politiskilt” i sikkerhedsbranchen.

Branchens aktører besidder en stor viden, de arbejder i et proaktivt og konkurrencepræget marked som vil gavne både Politiet, produkter, prisen og borgernes sikkerhed. Jeg er sikker på at branchens aktører kunne have løst opgaven hurtigere og måske endda også billigere.

Hvem skal nu monitorere systemerne, holde dem kørende, opdaterede og sikre den funktionalitet der skal til for at få fuld valuta for pengene fremadrettet. Proaktiv sikring er ikke noget man blot “smider” op og så virker det “bare” fremadrettet.

Artikel fra tv2 nyhederne her

Billede fra Berlinske artikel her

#sikkerhedsbranchen #SmartGuardDK