Vi har travlt og søger derfor 1 dygtig og kompetent sikringstekniker til installation og servicering af godkendte sikringssystemer. Vores nye kollega skal geografisk varetage primært Sjælland.

Interesserer du dig for sikringsteknik? Har du erfaring inden for AIA, ABA, ADK og TVO? Er du målrettet, struktureret og har mod på at udvikle dine kompetencer – så bliv en del af vores professionelle team, hvor der er fokus på den nyeste teknologi inden for IP- og softwarebaserede sikringsløsninger til salg og udlejning.

Du:

  • Har gode IT-kompetencer og besidder en generel god teknisk forståelse
  • Har et bredt kendskab til branchens sikkerhedsprodukter og har du erfaring med flere discipliner inden for elektronisk overvågning er det bestemt et plus
  • Kan foretage opsætninger og fejlsøgninger af netværk
  • Er selvkørende, men trives samtidig med at løse opgaver i samarbejde med andre, og du er god til at arbejde i teams
  • Er serviceminded og engagereret af natur og sætter en ære i at yde god kundeservice 
  • Er et positivt menneske med et godt humør, der smitter af på omgivelserne

Vi tilbyder:

  • En alsidig arbejdsdag, hvor du kommer til at arbejde med nye og eksisterende installationer baseret på systemer som Milestone m.fl., herunder:
    • Installation og idriftsætning af nye AIA, ABA, ADK og TVO-systemer 
    • Kvalitetssikring og dokumentation
    • Servicering af bestående AIA, ABA, ADK og TVO-systemer
  • En fleksibel arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone
  • Dedikerede kollegaer og mulighed for sparring, samt nødvendig oplæring til den rette person 
  • Servicevogn til rådighed
  • Arbejdsredskaber som PC og telefon m.v. 
  • Sundhedsforsikring
  • Pensionsordning 
  • Løn efter kvalifikationer

Vi gør opmærksom på, at ansættelse hos SmartGuard ApS forudsætter ren straffeattest, sikkerhedsgodkendelse samt gyldigt kørekort til bil. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Casper Wilken på tlf. 2180 3000. Din ansøgning bedes sendt pr. e-mail til dk@smartguard.dk. Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Skriv venligst ”Sikringstekniker Øst” i mailens emnefelt.