Som en del af en spændende udvikling har SmartGuard skiftet navn til DeterTech. I 2022 blev SmartGuard en del af DeterTech, en af Europas mest innovative sikringsvirksomheder, og nu er tiden kommet til, at vi skal have samme navn som vores søsterselskaber.

Navneskiftet får ikke betydning for vores kunder. Vi vil fortsat levere samme høje service- og sikringsniveau, som vores kunder kender og stoler på. SmartGuard forbliver den samme virksomhed med de samme medarbejdere, nu blot med et nyt navn og nye farver. Alle nuværende sikringsløsninger vil fortsætte uændret.

Siden etableringen i 2005 har vores mål været at levere sikkerhedsløsninger, der fungerer hver gang. Dette mål står uændret. Vi vil fortsat tilbyde skræddersyede sikringsløsninger af høj standard, som vores kunder forventer.

At være en del af DeterTech giver os en betydelig styrke. Vi har nu mulighed for at tilbyde bygge- og anlægssektoren, såvel som energi- og infrastrukturbranchen specialiserede sikringsprodukter udviklet af eksperter i Skotland. Vi har for eksempel introduceret PID360 til det danske marked, som er et unikt trådløst sikringsprodukt, der er ideelt til steder uden strømforsyning eller hvor en mobil og fleksibel løsning er nødvendig. Det danske høje serviceniveau kombineret med innovativ produktudvikling gør, at vi i DeterTech kan tilbyde sikringsløsninger til ethvert behov.

For yderligere information, kontakt venligst:

Casper J. Wilken
Adm. Direktør, DeterTech Danmark